Invitation til dannelse af et nyt rød-grønt parti

[stani]

Jeppe4ever
Du skrev noget tankevækkende:"Måske var det ikke umuligt, at man kunne køre på begge strategier... altså både lokal selvforsyning og udvikling af landbruget, og samtidig 'koble sig på' det internationale økonomiske kredsløb" ...

To svenske piger Annika Axelsson og Karin Stenmar udviklede et DEM collective AB som
producerer og sælger økologisk fairtrade tøj.

Udgangpunket var deres erfaringer med det forurenende miljø de mødte i Sri Lankas
tøjvareindustri. Og at man på daværende tidspunkt ikke kunne købe økologisk fairtrade
t-shirts osv i Sverige.

Annika har studeret antropologi og u-landskundskab. Hun havde via en penneveninde i Indonesien været på besøg og været på de frihandelszonefabriker, som producerede tøj.
Karin er projektudviklingsleder uddanet på Kulturverkstan i Göteborg. Og har derudover studeret kulturvidenskab og pædagogik.

Starten til det hele var, at når Karin skulle bestille t-shirts, blev hun meget frustreret.
"En t-shirt kan ikke koste 9 kroner" sagde hun til sig selv "det dækker jo ikke engang fragten fra Bangladesh." Hende og Annika undrede sig også over de organisationer og partier, der havde budskaber på sine t-shirts. der ofte var produceret under dårlige forhold. De to, opridsede en projektplan for at producere en økologisk og bærbar t-shirt.

I  december 2002 tog de til Sri Lanka for at søge efter økologisk materiale og "den gode fabrik" Det var svært at hitte en sådan fabrik. Vist var der steder, som ikke havde gitre
for vinduerne og nogen havde fine lokaler, men arbejdskontrakterne for de ansatte var så
usle og på de laveste minimumslønninger, som arbejderne næsten ikke kunne leve af det.
Arbejdssteder, hvor arbejdrene ingen kontrakt havde fandt de. De var ved at give op, men
blev enige om når de var kommet så langt kunne de ikke bare rejse hjem.

Proektplanen indgik derefter i en erhvervsvirksomhed. De tog et lån i Økobanken og startede
DEM collective AB, som i dag producerer og sælger t-shirts linned og andet tøj.

De har nu en fabrik og starter snart en mere. Den etikcertificerde bomuld produceres af
Agrocel i Indien. Bomuldsdyrkerne har sin egen jordlodder og god løn ud af sit arbejde.
Resten af produktionen udføres på Sri Lanka. Siden tsunamien kom har de flyttet mere af produktionen til Sri Lanka. De synes det var vigtigt, at at støtte srilankanske textil
produktion. - ikke mindst da der behøves arbejdspladser under borgerkrigen.
I dag har DEM syv medarbejdere på Sri Lanka, men har brug får mindst 30. Annika og
karin tog til Sri Lanka og ansatte ti flere kvinde som efter tsunamien var enker...

For svenskerne er det vigtigt med et samarbejde. De startede den første fabrik med nogle srilankanske kvinder, som var arbejdsløse p.g.a. en textilfabrik var flyttet videre i jagten
efter end endnu billigere produktion. Når Annika spurgte kvindrne om de ville være med til at
starte en fabrik, de sagde at hun ikke var rigtig klog, fortæller Annika.

Men for DEM er det vigtigt at det hele tiden samarbejdes, så de som vestelige mennesker ikke
bare kommer ned og viser hvor skabet skal stå.... Samtidigt er det svært for dem at give ansvar, når det handler om mennesker, som aldrig har fået muligheder for at beslutte noget. De er jo mennesker, som har været undertrykt på en masse forskellige måder...

I begyndelsen kaldte kvindene Annika for Miss Boss Madam, men nu er hierarkiet brudt ned og der er fuld åbenhed og transparens i fabrikken.

Annika har gjort mange iagttagelser på Sri Lanka, ikke mindst ang. tøjvareproduktionen.
Hun fortæller at de fleste inden for den branche tjener for lidt, og at de ikke engang kan har mulighed for tremåltider om dagen, eller tage sine børn i skole. Det  er almindeligt, at
arbejderne arbejder 12-15 timer om dagen og 6-7 dage om ugen. Vilkårene er de samme om det er en Nike-trøje som sælges for 800 kroner i butikkerne eller en H&M trøje som sælges for
49,90 kr. Arbejderne får ikke mere -Det handler om profitten.

Textilfabrikerne ligger ofte i forbindelse til en by i lukkede frihandelszoner eller uden for.
Det er sædvanligt, at man arbejder ud fra langvarige kontrakter i forholdvis både i Asien
og Mellemøsten med de frygteligste arbejds-og boforhold...  Forhold som også medvirkede til
de såkaldte tigerøkonomiers kortvarige succes i sin tid...

På DEMs fabriker får arbejderne god løn, så de kan leve rimeligt og har råd til at købe mad
på det lokale marked. Gode arbejdstider er også en vigtig trivselsfaktor.

Annika udtrykker om dette:"Vi tror også det er vigtigt at arbejdet er fæstnet i den lokale
kultur. Dette bidrager til at arbejdet sker som en del af hverdagslivet og ikke i nogle frihandelszoner, hvor mennesker lever langt væk fra hjemmet og under dårlige arbejdsforhold.

DEMs medarbejder får desuden også skolegang og anden uddannelse i arbejdstiden.
De lærer bl.a. datalogi og IT. Annika beretter om en journalist som havde besøgt mange textilfabrikker, besøgte DEMs fabrikker. Han begyndte at græde, da han kom ind på fabrikken. De reportager han havde lavet til TV skildrede ellers textilfabrikker som skrækkelige steder for
mennesker og miljøet. Han blev så glad over den stolthed og glæde som fandtes hos DEM fabrikkens arbejdere. Medarbejderne snakkede og grinte og miljøet var fantastisk, noget han aldrig havde mødt forud på de andre fabrikker.

[stani]

At frembringe nærproduceret mad er meget godt for en sikker fødevareforsyning i et land. Dette bevirker ikke automatisk, at de fattigste lande ikke handler med andre.
 
Et er sikkert, den kobling til verdensmarkedet vi taler om ikke skal være på de store
agroselskabers betingelser, men de nationale og lokale småbønders foreslag om
strategier for god og bærbar smålandbrug...

P.g.a. den stigende globale ulighed mellem de rige lande (de rigeste u-lande) og de
fattigste u-lande fordres en større aktiv indsats for at fremme et bæredygtig mønster,
specielt i den rigeste del af verden (men også i u-landene).

Fairtrade, ulandsbistand og mikrokreditter er en brik i at fremme retfærdige relationer
mellem den fattige og rige verden. men, hvis det skal batte noget, skal der strukturelle
forandringer i verdenshandlen og dens globale institutioner - før handelen kan blive
fair og retfærdigt for mange u-lande...

Derfor er de hidtidige strategier med liberalisering og dereguleringer (monopol), skalaer
med storproduktionsmodeller  i landbruget, der baserer sig på monokulturer og kemiske
sprøjtninger - en udpining af landbrugsjorden og dermed større tiltag til klimaforandringer,
hverken miljømæssigt bæredygtigt eller den bedste måde at bekæmpe sult og fattigdom på
iflg en rapport fra The International Assesment of Agriculture Science and Technology for Development (60 lande tilslutter sig ) også ifølge FNs-organisation for miljø og handel:
Organic Agriculture and Food Serucity in Africa...
 
Primært må der satset på småbøndernes egen bevaring og udvikling af lokale frøsorter i stedet for store agrofirmaers patenter på såsæd og dermed suveræn økonomisk magt og dominans over bønder i u-landene...

I det hele taget lytte til småbønderne og deres organisationers ideer og strategier for bære-
dygtigt landbrug og madsikkerhed. FAO kunne også indgå i en dialog og støtte.

Den egentlige krise i verden er for de sultne menneskemasser,som p.g.a. den rige verdens livsstil, og neoliberalismens globalisering er blevet stærk forøget..
----------------------------------------------------------------------------------------

Modern farming 'harms poor and environment'
Wednesday, 16 April 2008 Nigel Hunt
ABC/Reuters
Riots over rising food prices, like this one in Haiti earlier this month, highlights the impact of agricultural practices on the world's poor, a new report says (Source: Reuters/Eduardo Munoz ):

Free trade in agricultural markets can undermine attempts to ease poverty in developing countries and harm the environment, says a UN and World Bank backed report.
"Opening national markets to international competition ... can lead to long-term negative effects on poverty alleviation, food security and the environment," says the International Assessment of Agricultural Science and Technology for Development (IAASTD) report.
The report urges agricultural science to pay greater attention to safeguarding natural resources.
It promotes 'agro-ecological' practices, such as the use of natural fertilisers and traditional seeds and reducing the distance between the farm and the consumer.
Professor Robert Watson, director of the report's secretariat, says while calling for changes to agricultural practices is an "old message", it "has not always had resonance in some parts of the world".
"If those with power are now willing to hear it, then we may hope for more equitable policies that do take the interests of the poor into account," he says.
Environmental impacts
The IAASTD also calls for a careful study of the environmental impacts on genetically modified crops and biofuels without taking a clear overall stance on either issue.
Some 60 governments, including Brazil, China, France and India, have approved the report.
But the US, Australia and Canada have not endorsed the entire report and the UK has not yet officially responded.
"The US objection [to the report] was primarily around the trade issue ...They also felt we were not as positive as they would have liked on some of the new forms of biotechnology and transgenics. They have a less nuanced perspective than us," Watson says.
Poverty gap
The IAASTD, whose co-sponsors also include the UN's Food and Agriculture Organization and the World Health Organization, says the benefits of increases in agricultural production are unfairly distributed with the current system often increasing the gap between rich and poor.

The report aims to set the agenda for hunger and poverty reduction in the next 50 years when demand for food is expected to rise sharply.
Food prices have already started to climb, which Watson says has been driven by increased demand, unfavourable weather, export restrictions, commodity market speculators, increased land use for biofuels, particularly in the US, and rising energy costs.
Dr John Williams, a commissioner to the Australian Centre for International Agricultural Research and a member of the Wentworth Group of Concerned Scientists, says the report shows we can't just focus on agricultural research that deals with increasing production alone.
He says the report highlights the "huge problem" we have in finding ways to produce sufficient food for a rapidly growing population and halting the damage and increasing pressure on our natural resources, soils, water and biodiversity.
"We've got to look at whole ecological, energy and water systems to appreciate the impacts or the footprint of our food on our natural resource base," he says.
Urgency means 'technology essential'
But Dr Eric Craswell, a visiting fellow at the Fenner School of Environment and Society at the Australian National University and former senior academic advisor to the United Nations Institute for Environment and Human Security, criticises how the report handles issues like trade and biotechnology.
"With the urgency of food production problems we can't afford to be so picky about some of these issues. Why should developing country farmers be denied the opportunities of modern science in biotechnology, fertilisers and so on?"
While the report does not say poor countries should be denied access to such technologies, it recommends assessing their risks and benefits.
Craswell welcomes, however, how the report draws together the ideas of scientists and non-government organisations, especially in relation to the link between agriculture and the environment.

[stani]

Vidnesbyrd fra Sarwadi, indonesisk landmand,
11. December 2008:
Oversat af Anette Davidsen

Sarwadi Sukiman er en småbonde fra Sumatra (Indonesien).
Han fortæller i øjeblikket  under klimaforhandlingerne i Poznan om sine oplevelser som en del af Via Campesinas delegation.
Hans historie viser, hvad der sker, når planer som REDD (Programmet til reducering af udledninger fra rydning og ødelæggelse af skovområder) bliver implementeret, og hvilke konsekvenser disse har på småbønders liv.
REDD er en ny mekanisme, der er forhandlet igennem i netværket omkring FN’s klimakonvention (UNFCCC), som fremskaffer fondsmidler til at udvikle lande med henblik på at beskytte skovene for at binde CO2 og stabilisere klimaet.
Denne handel med CO2 kvoter får ikke så lidt international støtte. Imidlertid er konsekvenser af disse helt katastrofale for småbønder og indfødte folk.
Sarwadi kommer fra Tanjung Lebar landsbyen I Muara Jambi regency.
I hans område i 80-erne, bortrøvede udviklingen indenfor industriel skovning (af tømmer, papir) skovene fra de oprindelige folk. Private firmaer ryddede skoven fuldstændigt. Efter deres koncessioner fra regeringen var udløbet, efterlod de sig et hærget område.

Da koncessionen i Sarwadis skovområde var udløbet i 2002, lå jorden ufrugtbar hen.
Småbønder og oprindelige folk krævede den tilbage for at producere fødevarer som ris, bønner og frugter.
1500 familier, der var organiserede i SPI (Indonesiens småbondeorganisation), beboede nu arealer, der strakte sig over ikke mindre end 101.365 hectar, hvor de dyrkede landet, byggede deres huse og skabte deres land og deres samfund.
Desværre etablerede nogle lokale og internationale NGO’er et firma, der hed PT Reki. Dette bad regeringen om tilladelse til at bruge dette område til en genetablering af økosystemet. De fik forpagtningstilladelse til området i 100 år.  Konsortiet af NGO’er består af RSBS (Det kongelige selskab til beskyttelse af fugle i Indonesien)  og af Bird-Life International. (International organisation til beskyttelse af fugle).

Da selskabet overtog kontrollen med området, blev bønderne og de oprindelige folk smidt ud af deres område; de blev truet, arresteret og forhørt. De blev tvunget til at underskrive et dokument, hvor de gav samtykke til at opgive jorden og aldrig komme tilbage igen.
Nogle bønder blev sendt i fængsel og dernæst løsladt. En af dem blev tilbageholdt 6 måneder som straf for at forsvare fællesskabets jorde.

Den 2. November 2008 var Prinsen af Wales inviteret til Sumatra for at se bestræbelserne på skovgenoprettelse, som den indonesiske regering foretog. PT Reki blev et af de steder, der blev besøgt af Prins Charles, som led i hans kampagne om at bevare regnskoven.
Dieter Hoffmann, lederen af det internationale fugleprogram Birdlife International benyttede sig af stor mediebevågenhed i forhold til begivenheden og meddelte, at selskabet nu undersøgte mulighederne af at benytte sig af REDD, den ordning, der blev forhandlet på Bali-konferencen om klimaforandringer i december i 2007.
Han sagde, at hvis denne skov blev udviklet til det, kunne den absorbere ligeså meget Co2, som Manchester udleder hvert år.

Sammen med andre medlemmer af Via Campesina undsiger Sarwadi projekter som REDD. Denne ordning tillader store virksomheder at forhindre familiejordbrugere i at benytte jorden til at producere fødevarer, som er nødvendige for at brødføde deres samfund og deres lande.
Skovrydningen, som er en af hovedårsagerne til global opvarmning, er ikke opfundet af bønder og oprindelige folk, men af store selskaber, som har skaffet sig ret til at udnytte skovene kommercielt. Derfor burde skovene ikke styres/ledes industrielt af transnationale selskaber. De skulle udnyttes af landbybeboere, som kan styre dem på en bæredygtig måde.

Via Campesina-delegationen i Poznan er chokeret over at opleve, at klimaforhandlingerne giver så meget opmærksomhed til REDD-initiativet. Det betyder, at debatten er skiftet fra de udviklede landes forpligtelse til at reducere deres CO2 til udviklingslandenes forpligtelse til at formindske Co2.

De, der er hovedansvarlige for at forurene, vil simpelthen sende fondsmidler til udlandet og forsætte med bussiness as usual.

Via Campesinas bønder mener, at konferencen burde fokusere på at implementere ny initiativer, der sigter imod at ændre produktions-modellen.

Lokalproduktion og folkelig baseret beskyttelse af ressourcerne burde opprioriteres, fordi  en sådan produktion og naturbeskyttelse bruger færre fossile brændstoffer og bevarer  folks levebrød og lokale samfund.

Småbønder verden over forsvarer fødevaresuveræniteten som en måde at overvinde klimakrisen på.

Det er folks ret at definere deres fødevarepolitik, med fokus på lokal fødevareproduktion og bæredygtigt smålandbrug.   

Ved Tejo Pramono and Sarwadi Sukiman
Oversættelse: Anette Kjærulff Davidsen

[stani]

jepe4ever

Din kommentar ang selforsyning udvikl. af landbrug og en tilkobling til verdensmarkedet
er i for sig relevant, hvis det er optimale betingelser, der styrker de omtalte bønder o.a.
Et reelt løft, hvor det ikke er de store agroselskaber, som dikterer præmisserne er et must.

Når man tænker over, hvor de mange arbejdere står, som omtalt af de svenske pigers initativ i Sri Lanka og Indien, viser det sig jo, at firmaer, der er store og førende på verdensmarkedet slet ikke mere ejer de fysisk værende fabriksbygninger i deres hjemlande, eller personale på eet sted, men giver ordre til skiftende producenter i Indonesien, Sri Lanka, Indien, Mexico  osv. alt efter hvor omkostningerne er lavest på det pågældende tidspunkt. En omstrukturing,
som allerede har ført til at millionvis af mennesker i USA og Europa har mistet sine jobs....

De såkaldte frihandelszonefabriker, er inden for textil, sko, legetøj og elektroniske apparater,
mærkevarer og alskens dele, som ofte er lavet i tredjeland sættes sammen af slavearbejdere med en ringe løn og dårligt arbejdsmiljø og horrible arbejdstider. Strejker og fagligt arbejde er
strengt forbudt og også fyringsgrund.
 
I Mexico beskæftiger amerikanske firmaer næsten over 1 mill mennesker til sultelønninger på under 5 dollars om dagen i såkaldet "maquilladoras". Sociale ydelser såsom sygesikring eller
pensionsopsparing er ukendte størrelser der.

Disse frihandelszoner er begunstigede med skattefrihed og har sine egne regler i det land de
opererer i.

Reelt skaber disse frihandelszoner ikke den lovede industriudvikling på sigt. Når arbejderne får held med at oprette faglige organisationer og sætter lønkrav, bliver det enten slået ned eller fabrikken flytter et andet sted hen, hvor lønnen er mindre og arbejderne mere føjelige...

Annika og Karin reflekterede over frihandelsfabrikker:
"I Sverige demonstrere man for 30 timers arbejdsuge. På Sri Lanka ser man på bannere ved demonstrationer budskaber som: "Vi vil have ret til at drikke vand i arbejdstiden"

[stani]

jeppe4ever..

Med henblik på at u-landenes landbrug skal stabilisere sin udvikling via selvforsyning og
fødevaresikkerhed, er det vigtigt som Via Campesina påpeger at det er økologisk...
Ca 75 % af 1 milliard mennesker, der lever af 1 dollar om dagen, bor på landet.

U-landene er virkelig afhængig af export af landbrugsvarer, men de bør ikke femskynde
en export på bekostning af af deres subsistenslandbrug. Omvendt bør de tænke ud fra
de produktions og afsætningsmuligheder, der her og nu optimerer fødevaresikkerheden.

Udviklingen af et funktionsdygtigt landbrug besværes af mangel på infrastrukturer, transport
og telekommunikation og i visse tilfælde mangel på vand og for mange et stykke jord...
Uretfærdige handelsbetingelser i WTO, neoliberal deregulering af landenes indre markeder,
godsejervælde osv forværrer også en sund og rimelig udvikling.

Selvforsyning er alfa og omega iflg de fattige landes egne landbrugsorganisationer og
udryddelse af sultproblemer afhænger netop af en fremtidig selvforsynende/bæredygtig
landbrugsproduktion. Denne proces bevirker mere beskæftigelse på landet og er speciel
vigtigt for  kvinder og dermed de små familiebrug, som bliver krumtappen i udviklingen.
Centralt må være, at disse mennsker får skabt en bæredygtig forvaltning af de naturlige
ressurcer de har i de pågældende lande.