Forbyd kødkvæg! Det er muligt, og det batter noget. Vi kan nemt nøjes med at spise vore trætte malkekøer.
Lille DK kan udmærket gå foran som et godt eksempel. Eksemplets magt er det stærkeste, vi kan byde.
Ja, det er bestemt en mulighed – og jeg er helt enig i, at Danmark bør gå foran og bruge eksemplets magt. Jeg spiser ikke selv kød, så jeg har stor sympati for idéen om at reducere vores kødproduktion markant.
Samtidig må vi dog også tænke over, hvordan vi plejer og bevarer de naturtyper, som historisk er blevet formet af græssende dyr – som fx artsrige enge og overdrev. Hvis vi ønsker at bevare disse landskaber og deres biodiversitet, kræver det en form for naturpleje, hvor kvæg faktisk kan spille en rolle – ikke for at ende som bøffer, men som “levende naturplejere”.
Det er altså ikke enten-eller, men et spørgsmål om at finde en vej, hvor vi både udfaser industriel kødproduktion og samtidig passer på de kulturlandskaber, vi har arvet.
Det er godt gået af jer, der helt undgår kød! Jeg forsøger selv at skære ned på mit forbrug, men jeg spiser stadig kød næsten hver dag.
I Danmark er der ikke så meget kødkvæg, men på globalt plan er kødproduktionen et stort problem. Især afgræsningen, som optager enorme dele af klodens landjord. Det bliver særlig tydeligt, når regnskove brændes ned for at gøre plads til græsningsarealer og til dyrkning af soja og andet dyrefoder, som også eksporteres til bl.a. Danmark.
Nogle kulturlandskaber kan nok bevares ved afgræsning med kvier og stude af malkekvæg racer; men jeg fastholder, at et forbud imod kødkvæg kunne hjælpe gevaldigt på den økologiske situation.
Det burde ikke dreje sig om at være for eller imod kødkvæg, men derimod et spørgsmål om at stoppe vores eksport af kødkvæg, og svin for den sags skyld.
Vi kan sagtens skabe en anden produktion end kødkvæg og svin, det nye store er at dyrke en bestemt svampeform (som jeg nok ikke kan stave til) men se evt. videoen her.
Man er ikke tvunget til at være kvæg eller svine farmer resten af livet blot fordi, at man i sin tid købte sin gård med det formål.
Hej Englen-fra-nord
Din kommentar er udenfor emnet og der mangler relevante argumenter.
Oksekød alene står for 50% af verdens landbrugsjord, selvom det kun leverer 2–5% af verdens kalorier.
Kun ca. 23% bruges til menneskeføde som ris, hvede, grønt osv.
At forbyde oksekødsproduktion kunne frigøre enorme landområder – som kunne bruges til:
• Naturgenopretning
• Skovrejsning (CO₂-binding)
• Produktion af mere effektiv og bæredygtig menneskeføde
.
Er det ikke relevant at danskere der vil spise en oksekød kan få lov til det!
Det er jo ikke ensbetydende med, at landmænd skal have lov til at lægge beslag på en stor del af vores jord, blot fordi det giver LANDMÆND det bedste afkast. Men naturligvis må vi danskere udnytte vores jord til fordel for Danmark og danskere.
Vores jord skal der ikke lægges beslag på med henblik på at dyrke andre afgrøder blot fordi, at disse nye afgrøder kan brødføde flere mennesker i andre lande.
Andre lande skal lære at tilpasse deres befolkninger til deres evne til at skaffe dem livets fornødenheder. Det er ikke allemulige andre lande der skal løse disse nationers problemer i en uendelighed.
Vi skal ikke have en verden på socialhjælp.
Og hvis du ellers gad at se den video jeg viser jer, så havde du måske forstået hvad man kan opnå ved at dyrke svampe, og det er måske nyt for dig (?) siden du ikke kan se mit argument, at svampe indeholder ca. samme mængde protein som oksekød. Så hvis man i udlandet mangler mad, så kan de løse proplemet ved at dyrke afgrøder der høstes efter 3 dage, som kan tilberedes så de smager af bacon. Eller høste svampe som i eksemplet her benyttes som byggematerialer.
Jeg må krybe til korset og anfægte min egen påstand:
Hvis man forbyder kødkvæg, risikerer man blot, at de store græsarealer i stedet bliver brugt til fåreavl; og så er gevinsten tabt.
Derfor tror jeg, at en høj afgift på kød vil være mere effektiv end et forbud.
Mit forslag:
• 100 % afgift på kød fra afgræssende dyr (fx okse og får)
• 50 % afgift på andet kød (fx gris og kylling)
Det vil give forbrugerne et klart signal – uden at overlade hele arealpolitikken til Det frie Marked.
.
Kære Carsten, jeg kan forstå du har den holdning at det skal være størrelsen på din pengepung, der afgør om du har mulighed for at spise rødt kød?
Og jeg går ud fra at det kun er danskere der skal betale afgift? Så landmænd blot vil producere til eksport? For ellers kunne du jo blot gå med på mit forslag om at stoppe eksport af kød, og i øvrigt også fisk og skaldyr…
Så det du prøver at gennemføre er, at de lavest lønnede danskere ikke må spise rødt kød, mens alle andre i hele verden må spise alt det de vil? Jeg håber ikke du ender som diktator!
I øvrigt er der mig bekendt væsenligt lavere CO2 aftryk på lammekød end på oksekød, men det er ikke et miljø/klima problem at danske landmænd producerer mad til danskerne, selv om det har et miljøaftryk. Problemet opstår når vi piner vores natur på at skabe ressourcer beregnet til eksport, blot for at øge egen profit (og så en nærmest ligegyldig andel til staten.
Hvad med at lade staten få 60% af eksportomsætningen fra landmænd og fiskere, så vil mange sikkert indrette deres bedrift efter hjemmemarkedets efterspørgsel. Det vil helt sikkert blive mindre lukrativt at tjene de sidste penge.
Du vender i øvrigt tingene på hovedet. Denne regering sammen med Lanbrugets interesse organisationer, holder befolkningen hen i uvidenhed. De fokuserer ensidigt på CO2 udledning og påstår derfor at vi ikke må have køer på græs fordi det rigtige kraftfoder udleder mindre CO2.
Som jeg lige husker det, så siges det at det er sundhedsskadeligt at drikke mælk fra køer der IKKE har været på græs, og tilsvarende at spise dem. Mange steder i udlandet får mælk et kvalitetsstempel der angiver at mælken er fra græssende køer.
Mit forslag. Afgift på produkter der ikke kommer fra fritgående dyr! Det skal ikke være muligt at kunne øge sin profit ved dårlig dyrevelfærd.
Kære Englen-fra-nord
Tak for dit indlæg. Jeg vil gerne give dig et sagligt svar:
Det handler ikke om rig eller fattig, men om miljømæssig ansvarlighed. Når vi ved, at oksekød har et ekstremt højt klima- og naturaftryk, er det rimeligt at lade prisen afspejle omkostningerne. Det er ikke anderledes end afgifter på benzin, cigaretter eller flyrejser.
En afgift kan bruges til at støtte bæredygtig fødevareproduktion og billigere plantebaseret mad, så alle får adgang til sund og bæredygtig kost – også de lavtlønnede.
Eksporten, ja - men især importen skal begrænses. Vi kan ikke løse klimakrisen, hvis vi bare eksporterer problemerne og importerer nye. Naturen kender ingen grænser. Uanset hvem der spiser kødet, skader det klima og biodiversitet.
Det er rigtigt, at lammekød generelt har lidt lavere CO₂-aftryk end oksekød – men det er stadig en af de mest klimabelastende kødtyper og meget arealkrævende.
Jeg støtter gerne dyrevelfærd. Men vi kan ikke bruge det som undskyldning for at fortsætte et system, der udleder enorme mængder drivhusgasser og beslaglægger plads, vi kunne bruge langt bedre.
Mit mål er ikke at forbyde folk noget – men vi er nødt til at regulere markedet for at skabe rammer, hvor vores valg afspejler de reelle omkostninger for natur, klima og klodens høje indbyggertal.
.
Tak det var et sagligt svar Carsten.
Jeg håber du forstår, at hvis Danmark stoppede eksporten af kød og fisk, så ville vi reelt set producere noget der ligner 15-20% af det vi gør i dag, og dermed ville danmarks klimaaftryk fra mad falde med mere end 80%. Ved at lægge afgift på det kød vi selv spiser, kan vi forvente at spare 5-10%.
Men der kæden hopper af er jo, at folk på arbejdsmarkedet, der altid bliver forfordelt, de har intet problem med at betale den højere pris for oksekød, men det har pensionister. Dermed har vi skabt et problem med at selv om velhavere altid har haft flere penge til at købe hvad der er attraktivt, så går vores regering ind og laver en politik, der forstærker denne forskel. En forskel der er med til at holde fattigere mennesker nede.
Og når Danmark gør det alene, så betyder det, at en franskmand der tjener 100000 årligt har bedre adgang til klasse 1 protein end en dansker der tjener det dobbelte.
Man tvinger tusindvis af danskere til at leve et ringere liv end de burde! Og som jeg forklarede før, uden at vi opnår særlig meget ved det.
I øvrigt har jeg andetsteds på sitet redegjort for, at skaldyr fanget ved bundtrawl udleder ligeså meget CO2 som oksekød, uden at blive pålagt CO2 afgift.