Kapitalismen vs stop samhandel

Kapitalismen vil aldrig anfægte det frie marked. Det handler udelukkende om profitmaksimering uden hensyn til mennesker, klima eller fremtid.

Varer transporteres tusindvis af kilometer, Jorden rundt: På skibe, i lastbiler og med fly; alene for at udnytte lave lønninger og undgå miljøhensyn. Det koster i CO₂, i olie, i tid, og i meningsløs forurening. Hvis man satte en retfærdig pris på energiforbrug og klimaskader, ville import være dybt urentabelt. Mærsk ville ikke bryde sig om det.

Det frie marked har ikke skabt global lighed, men den globale ulighed. ‘Samhandel’ er i praksis en mekanisme til at trække menneskelige og materielle ressourcer ud af det globale syd. Det, vi kalder handel, er kun moderne kolonialisme.

Import er sjældent nødvendigt. Vi kan sagtens producere langt det meste selv. Et stop for importen af f.eks. billigt crap fra Kina og soja og kød fra regnskovs områder ville både mindske vores klimaaftryk og styrke lokal produktion og selvforsyning.

Kapitalismens ‘frie bevægelighed’ af varer (men ikke mennesker) skaber massive skævheder. Folk drives på flugt af klimaforandringer og økonomisk rovdrift. Samtidigt underminerer importen arbejdernes rettigheder og lønninger. Også her i Danmark.

Trumps toldmure er mest fake, fordi de virker imod kapitalismens fundament, som er det frie marked. Det er derfor, han hele tiden udsætter det. :wink:

Kapitalismen er punkteret. Luften er begyndt at sive. Lad os hjælpe til med at slippe resten ud. Her kan lille Danmark også lægge ud. Importstop – eller i første omgang markante importafgifter – kan være begyndelsen på et alternativ.

.