Kort sagt: Jeg har det generelt lidt ambivalent med hele idéen om minoritetsgrupper – især når det bliver til en “dem og os”-tænkning. Den slags fastholder skel, som ingen har gavn af – undtagen politikere og andre, der lever af at puste til had og racisme.
Mørk, hvid, blå, rød, gul – vi er alle i samme båd: menneskebåden.
Sangen her handler om alle farver og fællesskab.
Da jeg skrev den, havde jeg en bestemt udsat gruppe i tankerne – en gruppe, som i dag er anerkendt juridisk, men som tidligere måtte leve skjult.
Og eftersom den politiske udvikling i verden i dag minder om 1930’erne, ved man aldrig, om det kommer dertil igen.
Jeg håber det ikke.